Support
Spørgsmål og svar
Kan du ikke finde svaret her, så skriv tilhi@elinegholm.com — vi svarer på dansk, som regel inden for et par hverdage.
Hvor mange kan være i en husstand?
Der er ingen grænse. MealMates er lavet til alle der spiser sammen — familier, kollektiver og arbejdspladser.
Skal børn have deres egen telefon?
Nej. En profil i husstanden kræver hverken email eller telefonnummer. Medlemmer uden telefon tæller stadig med, når portionerne beregnes — de swiper bare ikke selv.
Hvordan beregnes portionerne?
Opskrifterne er skrevet til fire voksenportioner. Hvert medlem har en aldersgruppe: voksne og børn fra 10 år tæller ×1, børn på 3–9 år ×0,6 og børn under 3 år ×0,3. Både opskrift og indkøbsliste skaleres automatisk.
Hvornår er en ret et match?
Antallet af ja’er der skal til, følger hvor mange der rent faktisk swiper: én swiper giver match ved ét ja, to swipere ved to ja’er, og er I flere, kræver det tre. Dem der ikke har swipet, tæller neutralt og blokerer altså ikke.
Hvordan sammensættes madplanen?
Generatoren vælger blandt jeres matches og går efter variation: forskellige køkkener fra dag til dag, hurtige retter på hverdage og husstandens favoritter først. Markér en ret med ⭐ efter aftensmaden, hvis den var en succes — så prioriteres den næste gang.
Kan jeg handle direkte fra indkøbslisten?
Indkøbslisten samler ugens ingredienser, runder op til noget man kan købe og grupperer dem efter afdeling. Hver vare har en søgeknap, der åbner varen hos den butik du har valgt: nemlig.com, Bilka ToGo, REMA 1000.
Hvornår kan jeg hente appen?
MealMates er endnu ikke udgivet. Vi arbejder på en version til iPhone og iPad — skriv til os, hvis du vil have besked, når den er klar.
Jeg har fået en invitationskode — hvad gør jeg?
Åbn MealMates, vælg “Har du en invitationskode? Deltag her” og indtast koden. Indtil appen er udgivet, kan du bare gemme koden.
Kan jeg foreslå en opskrift?
Meget gerne. Kartoteket rummer 62 opskrifter i dag, og vi udvider det løbende. Send din ret til os på mail.
Kontakt
MealMates er et lille dansk projekt under udvikling. Fejl, ønsker, opskriftsforslag og spørgsmål er alle velkomne.